Kravet om livscyklusvurdering efterleves som ved nybyggeri, men der gælder særlige regler for beregning af klimapåvirkningen for ændringer i eksisterende bygninger. Dvs. ved ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en hhv. indledende og endelig livscyklusvurdering (LCA), som vurderer bygningens samlede klimapåvirkning. Vejledningen til kravet om LCA redegør kortfattet for livscyklusvurderingens ’Systemafgrænsning for ombygninger og renoveringer’.
Ideelt set bør livscykluspåvirkninger iagttages ved alle indgreb i byggeriet, da summen af disse udgør en meget stor omsætning af energi og materialer i det danske samfund med en stor klimapåvirkning til følge.
LCA bør anvendes for hele bygningen, fra den tidlige designproces, til ombygningen og renoveringen er gennemført. På den måde kan LCA indgå som beslutningsgrundlag gennem alle projektfaserne, så klimaeffekten fra alle ændringer kan ses i en sammenhæng og med det samme. Det kan eksempelvis være en sammenligning af to varianter for en ny tagbelægning, vinduer eller vedligehold af facaden. På den måde kan LCA-baserede krav også indgår i fx indkøbsmål, rammeaftaler, driftsplan og lignende.
Inden en bygherre beslutter sig for at investere i ombygning og renovering, er det en god idé at se på ændringerne i en større sammenhæng, både af hensyn til hvilke dele der omfattes, men også af hensyn til en langsigtet plan. I nogle tilfælde kan det nemlig betale sig, både økonomisk og i forhold til klimapåvirkningen, at slår flere tiltag sammen i en ombygning og renovering eller omvendt, at planlægge tiltagene fordelt over en længere årrække.
Ressourcer anvendt til udarbejdelse af livscyklusvurdering i ombygnings- og renoveringsprojekter giver også værdi for bygherren på sigt, da LCA-modellen kan genbruges som værktøj i alle fremtidige beslutningsprocesser. Det kræver dog, at LCA-beregningen er tilgængelig og løbende ajourføres.
I meget gamle ejendomme, som ikke har gennemgået større ændringer, kan tegningsgrundlaget være mangelfuldt. Ikke desto mindre findes der værktøjer og ekspertise til kortlægning af sammensætningen af eksisterende ejendomme. Det gælder bl.a. energikonsulenters bygningsgennemgange i relation til energimærkningsordningen, byggesagkyndiges tilstandsrapporter og rådgivers almindelige kortlægning ved større renoveringer.
Værktøjet LCAbyg 5.0 understøtter livscyklusvurderinger af eksisterende bygninger i forbindelse med ombygning og renovering efter følgende metode:
- Først kortlægges bygningens eksisterende bygningsdele, så man opnår en liste over mængder af de anvendte materialer. Til disse knyttes ikke modul A1-A3, men kun B4, C3 og C4 samt evt. D.
- De materialer, som skal fjernes under renoveringen, markeres til affaldsbehandling eller givetvis recirkulering.
- Øvrige materialer, som har en kortere levetid end betragtningsperioden på 50 år, skal tilskrives en restlevetid. Disse dele antages at blive affaldsbehandlet og erstattet med nye dele i fremtiden.
- De nye dele defineres på samme måde som ved nybyggeri, blot med forskudt starttidspunkt.
- Til sidst angives energiforbruget til bygningsdriften (B6).
På dette grundlag beregner LCAbyg bygningens klimapåvirkning fra tidspunktet for renovering frem til en tænkt nedrivning om 50 år. Resultatet kan påvirkes ved ændret materialevalg, omfang af ændringer og energieffektivitet.